Hvem er jeg

Jeg er bosat i Kolding og gift med Tage som skyder med bue.

Jeg har fotograferet til husbehov i mange år. Jeg er ikke professionel, men en glad amatør med meget erfaring. Da jeg fotograferer så godt som hver dag.

Da jeg selv stoppede med at skyde med bue omkring 2006 tog fotograferingen fart. Jeg har i en del år været fast fotograf på 3D bueskydningsstævner i hele Danmark.

For mig, er det at fotografere afstressning. Jeg nyder at gå lange ture både i naturen, Christiansfeld og Kolding med kameraet over skulderen og med rygsæk med udstyr på ryggen.

Jeg har fået flere forespørgsler omkring portrætter og fotografering til festlige lejligheder. Det er ikke opgaver for mig, da der findes rigtig mange dygtige fotografer til dette. De fleste er ikke klar over hvor meget arbejde, der ligger i at tage fotos til bryllupper og tror man kan få det for en slik. Vær god ved dig selv og vælg en professionel fotograf til at tage disse billeder og betal hvad det koster, husk de kan ikke tages om.

Jeg deler gerne mine billeder med andre, men hvis de skal bruges kommercielt, vil jeg gerne have det at vide og krediteres for mit arbejde. Du må aldrig sælge billederne uden min tilladelse og ej heller overgive dem til 3. mand.

Udstyr

Jeg startede ud med en Panasonic Lumix DMC-FZ18, da den gav op købte jeg en Fujifilm FinePix HS30EXR. Den holdt et par år, så havde jeg den med i frostvejr og det kunne den ikke klare.

Tiden var inde til at købe et spejlreflekskamera og valget faldt på Canons EOS 70D. Jeg var egentlig så naiv, at tro på at det skulle være mit sidste kamera. Men da jeg tager rigtig mange billeder og fotograferer så godt som hver dag, gav 70D op efter 144.000 skud.

Gode råd var dyre, men det endt med at jeg købte 2 kameraer næste gang det blev Canon EOS 80D og Canon EOS 77D.

80D stod af efter 174.000 skud, det er godt gået og den røg op på hylden til de andre udtjente kameraer.

Lige nu har jeg Canon EOS 90D og et Canon EOS R6 som er et spejlløst kamera.

Gennem tiden har jeg købt en del objektiver, så jeg er godt dækket ind fra macro til tele- og vidvinkelobjektiver.

Man kan ikke bruge de gamle objektiver direkte på R6, men med adapter går det an. De nye objektiver til R6 er endnu ret dyre, men mon ikke prisen falder.

Det siger andre

Birgit Lamp, Nationalparkchef hos Nationalpark Mols

“Eva er en superdygtig fotograf med et skarpt blik for de finestedetaljer. Og så er hun helt vildt sød, behagelig og professionel atsamarbejde med – altid en fornøjelse!”

Lene Wul, Stadsarkivar/Kolding Stadsarkiv, Formand for HistoriskAtlas.dk

“Eva dokumenterer gennem kamerates linse på fremragende vis hverdagens rum og fortællinger. Hendes billeder rummer både skarphed, dybde og sans for farver, der undstreger dagligdagens æstetikstreger dagligdagens æstetik”

Karin Røjkjær, Direktør hos TalDansk.online

“Eva har et fabelagtigt kreativt talent, om kommer til udtryk i hendes fotografier. Hun har fuldt fortjent opnået flere anerkendelser for sine smukke billeder.”

Jan Aagger, faglærer hos Amu-Fyn

“Hun er meget innovativ og kommer med rigtig mange gode løsninger, som ellers ikke ligger lige for, og hun brænder igennem og har altid et smittende dejligt humør!”

Josefine de Roepstorff, Operations & Marketing Officer hos Swiss Re Corporate Solution

“Ud over sit store engagement og sans for marketing Eva også en fremragende og vidtspændende fotograf. “

Niels Peter Dahlgaard, Afdelingsleder hos LOHKE Materieludlejning

“I fritiden nyder Eva rigtig meget en af sine store interesse som er fotografering af bygninger, naturen i lokalområdet – de flotte fotos offentliggøres til tider og til stor beundring for andre på de sociale medier.”