Fugle

Ved fjorden møder man forskellige fugle som svaner, skarv, ænder og flere mågearter.

Går jeg en tur ud til den lokale lille sø Kobbelsøen møder jeg de samme fugle men også fiskehejre, rørhøns, blishøns, isfugl, grågæs og forskellige andefugle.

Hjemme i haven har jeg fugle som husskade, grønsisken, stillits, skovspurv, gråspurve, rødhals, blåmejser, musvitter, solsorter, skovduer, krager og råger samt diverse andre småfugle.

En sjælden gæst i haven er spurvehøgen. Når den kommer bliver det helt stille i haven og du kan ikke fugle.

I skoven møder jeg ofte skovduen, jernspurv, rødhals og spætten.

Hvis jeg er heldig kan jeg støde på ravnen og fasaner på markerne uden for skoven.

Til at fotograferer fugle bruger jeg mit store objektiv Tamron 150-600 mm og jeg skyder håndholdt, det kræver noget tilvending og lidt styrke i armene, da objektivet og kamera vejer omkring 2,5 kg.

Som andet objektiv har jeg Canons 70-200 mm.

Man kan bruge en monopod, men for mig fungerer det bedre med håndholdt, da jeg hurtigt kan følge fuglene på himlen.

Jeg skyder med funktionen kontinuerlig slået til så kameraet tager flere fotos i en serie.