Glaskugle

Jeg fik en glaskugle på 60mm af min mand. Den har jeg haft meget glæde af.

Når man tager fotos med glaskuglen er det vigtigt, at motivet i glaskuglen er klart.

Det kræver, at man fokuserer på glaskuglen og ikke omgivelserne.

Når billedet er taget, kan man roterer motivet i Photoshop eller Lightroom, således at du ser motivet rigtigt og ikke på hovedet.

Mange vælger at holde glaskuglen i hånden eller bruge et lille stativ / skål som glaskuglen kan ligge i.

Jeg finder et sted, hvor glaskuglen kan ligge sikkert eller en kløft i nogle grene, som den kan side fast i.

Der er mange steder man kan lægge glaskugle f.eks en bænk en affaldsspand eller en fordybning på jorden.

Glaskugler fås i flere størrelser blandt andet 40mm, 60mm, 80mm og 100mm.

Min glaskugle på 60mm vejer 276 gram, så man skal tænke på hvor meget man vil slæbe rundt på, når man vælger størrelse.

Det er vigtigt at glaskuglen ikke har luftbobler, for så får man ikke klare billeder.

Det er en god ide med noget til at opbevare glaskuglen i, da den let bliver ridset.

Hvis man ikke har en glaskugle men gerne vil lave noget lignende kan man bruge et glas som buer meget i bunden, f.eks. et cognacglas.

Man fylder glasset med vand og så tager man billedet gennem vandet, på sammen måde som man gør gennem glaskuglen.

Du får dog ikke en rund kugle på denne måde.

Man kan også vælge at bruge de små glaskugler, som bliver brugt til at spille med, de findes i mange farver og størrelser.

Her kan du lave fine billeder hvor lyset skinner gennem kuglerne og danne smukke mønstre i glaskuglerne.